Endnu ligner det måske ikke helt en kaj, men om mindre end et halvt år vil den 500 meter lange kaj på Ny Vesthavn være klar til brug. Lige nu støbes der bl.a. pullertfundamenter på kajen, ligesom elarbejdet er i fuld gang.
Desuden mangler entreprenøren, Hercules Fundering, belægningsarbejdet. Men der går ikke lang tid før, at også denne del af arbejdet går i gang. Både containerterminal og kajgade bliver belagt med nogle særlige belægningssten, som kan klare den massive trafik af tunge køretøjer, der snart vil blive hverdag på Ny Vesthavn.