Kalundborg Havn søger en ny medarbejder til vores kran- og vedligeholdelsesafdeling. Vores nye kollega skal sammen med havnens øvrige kranførere og vedligeholdelsesafdeling udføre krankørsel og vedligeholdelse af havnens anlæg og materiel samt alle former for forefaldende arbejde.
Vi losser og laster skibene i alle døgnets timer, men normal arbejdstid er fra 0700 til 15.30. Du skal være indstillet på, at der kan forekomme arbejdstid ud over førnævnte både aften og evt. weekend.
Det er ønskeligt, at vores nye medarbejder har håndværksmæssig baggrund. Det er et krav at vores nye medarbejder har mobilkrans certifikat og gerne kran certifikat A, plus evt. certifikat til gaffeltruck.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil blive på overenskomst mellem KL og Fagligt Fællesforbund. Vores kranførere er månedslønnet og vi tilbyder en start timeløn på kr. 173,22 plus en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 14,66%. Arbejdstøj og sikkerhedsudstyr stilles til rådighed.
Ansøgningsfristen er 17. juli 2017. Ansøgningen bedes stilet til info@kalundborghavn.dk mrk. kranfører. Skriv kort om dig selv, din uddannelse, certifikater og tidligere arbejdssteder. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Kalundborg Havns driftsafdeling på 59534004.
Samtaler holdes løbende.
Tiltrædelse snarest muligt.