december 5, 2018 10:34 am


30-årige Michael D. Larsen er pr. 1. december ansat som salgschef ved Kalundborg Havn. Stillingen er nyoprettet, idet tanken er, at det opsøgende salgsarbejde inden for krydstogt, containere og øvrige forretningsområder skal koncentreres i en samlende ansvarlig enhed.

Michael er handels- og shippinguddannet og kommer fra en stilling som project manager hos SDK Shipping (tidligere Shipping.dk) i Kalundborg. Her var han ansat fra 2007 til 2009, hvorefter han arbejdede hos Danbrit Shipping i England indtil december 2010. Herefter kom han tilbage til SDK Shipping, hvor han alt i alt har været i otte år.

Michael kommer altså med rigtige gode kompetencer fra den maritime branche og har således de bedste forudsætninger for at styrke det opsøgende salgsarbejde inden for havnens forskelligartede forretningsområder. Især vil han have fokus på Ny Vesthavn, hvor han kommer til at fokusere på bl.a. udlejning af arealer.

Privat er Michael D. Larsen bosiddende i Kalundborg.