Den 1. oktober startede Ida Egede Herskind i Kalundborg Havn som kommunikationsmedarbejder og PA til ledelsen. Hun skal varetage og udvikle kommunikations- og presseområdet i Kalundborg Havn samt assistere ledelsen i forbindelse med event-, projekt- og forretningsudvikling.
Ida er uddannet i kommunikation fra DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), og hun kommer fra en lignende stilling i El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat i København. Idas brede erfaring inden for PR, kommunikation og marketing gør hende til en værdifuld tilføjelse til Kalundborg Havn, hvor hun vil bruge sin ekspertise inden for strategisk kommunikation til at øge havnens synlighed og opbygge endnu stærkere relationer med både interne og eksterne interessenter.
Som kommunikationsmedarbejder og PA får Ida ansvaret for den daglige kommunikation på Kalundborg Havns sociale medier og hjemmeside, ligesom hun i skal stå for PR- og pressearbejde i samarbejde med havnens ledelse. Ida kommer til at spille en central rolle i at sikre, at Kalundborg Havn bliver profileret både lokalt og nationalt, samt at kommunikationen til havnens mange interessenter forløber smidigt.
Oprindeligt er Ida fra Nordsjælland og har efterfølgende boet i København i en årrække. I 2023 bosatte hun sig i Kalundborg med sin mand, der også er fra Københavnsområdet, og som er folkeskolelærer.
Vi er glade for at have fået Ida ombord.