Nu sejler Legeskibet: Mere end 20 stop rundt i Danmark

Den 7. maj fandt Legeskibets store åbningsevent sted på Islands Brygge i København. Her fik offentligheden for første gang et indblik i Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fondens store satsning.

 

Bryggen var fyldt med legeglade børn og voksne, der kastede sig over de mange aktiviteter, som kunne opleves på kajen i og omkring de to specielt indrettede 20-fods containere – heriblandt de følgende:

  • Maritimt inspirerede fælleslege og fællesdans
  • Undervisning og demonstration af parkour på Legeskibets store parkourstativ
  • Bouldering i Legeskibets specielt indrettede legecontainer
  • Bevægelseslege på blødt underlag for de mindste
  • Kaste- og kamplege for de lidt større
  • Gamle og nye bordspil

Desuden var der åbningstaler ved Gerlev Idrætshøjskoles forstander Finn Berggren, Lauritzen Fondens formand Jens Ditlev Lauritzen og Flemming Møller Mortensen, som er formand for Kulturudvalget og sundheds- og idrætsordfører for Socialdemokraterne. Stor succes i Køge og Helsingør Efter sit første stop i København er Legeskibet sejlet videre til Køge og Helsingør, hvor der har været masser af besøgende – typisk omkring 2.500 besøgstimer henover en weekend. I Køge kom Havneudvalget desuden med på en inspirationssejlads, og Helsingør bød på en visionssejlads for fulde huse med 40 engagerede borgere, som livligt diskuterede udfordringer og potentialer i forhold til en mere aktiv bevægelseskultur i Kulturhavn Kronborg.  Nu er turen gået til Holbæk, og de næste stop er Kalundborg og Odense. Alt i alt er der mere end 20 stop rundt i hele Danmark. Se hele sejlruten herunder. Åbent i hverdagene fra 10-17 Legeskibet er åbent for skoleklasser, SFO’er, klubber og lignende i hverdage fra kl. 10.00 til 17.00. I weekender/helligdage er Legeskibet åbent for alle fra kl. 11.00 til 18.00. Det er gratis at besøge Legeskibet. Besøg med grupper aftales altid på forhånd med legeskibets legeofficer Karsten på tlf. 2163 8736 eller på mail. Målet er, at Legeskibet skal inspirere til en forandring af Danmarks blå byrum, som rummer et stort, uudnyttet potentiale. Det er på én gang et kulturskib, et skib for fysisk aktivitet i bred forstand og et skib for leg, fællesskab og dannelse. Læs mere på www.legeskibet.dk.

 

 

By Begivenheder Periode
  København   Startskud den 7. maj   Maj   07.05 – 08.05
Køge Legeskibet Maj 12.05 – 18.05
Helsingør Legeskibet Maj 20.05 – 26.05
Holbæk Legeskibet Maj – juni 27.05 – 02.06
Kalundborg Legeskibet Juni 04.06 – 09.06
Odense Legeskibet Juni 11.06 – 21.06
Frederikshavn Tordenskioldsdage Juni – juli 25.06 – 06.07
Ebeltoft Ebeltoft Sommerfest Juli 15.07 – 20.07
Nyborg Fyn Rundt Juli 19.07 – 20.07
Middelfart Fyn Rundt Juli 21.07 – 22.07
Assens Fyn Rundt Juli 22.07 – 23.07
Fåborg Fyn Rundt Juli 23.07 – 24.07
Svendborg Legeskibet Juli 24.07 – 29.07
Marstal Legeskibet Juli – august 30.07 – 04.08
København Kulturhavn August 06.08 – 11.08
Bisserup Bisserup Havnefest August 13.08 – 15.08
Nykøbing Mors Kulturmødet August 17.08 – 24.08
Skælskør Skælskør Kulturelle Folkefest August – sept. 26.08 – 01.09
Aalborg Legeskibet September 02.09 – 07.09
Løgstør Limfjorden Rundt September 07.09 – 08.09
Thisted Limfjorden Rundt September 08.09 – 09.09
Struer Legeskibet September 09.09 – 15.09
Fur Limfjorden Rundt September 11.09 – 12.09
Skive Limfjorden Rundt September 12.09 – 13.09
Lemvig Legeskibet September 17.09 – 22.09
Sønderborg Legeskibet September 24.09 – 29.09
København Togtafslutning Oktober 01.10 – 04.10

Ændringer i sejlplanen kan forekomme.

Scroll to Top