Nu er den egentlige reparation af de knækkede ankre i spunsen ved Ny Vesthavn endelig gået i gang. Til erstatning af de knækkede ankre bores der jordankre ind udefra, hvilket gøres fra den jack-up-flåde, som man for øjeblikket kan se ligge ved kajen.

Jordankrene bores ind gennem spunsen og ca. 20 meter skråt nedad. Arbejdet, som udføres af Hercules Fundering, er langt fra at være en rutineopgave. Der er mange ting at tage hensyn til, vejret for eksempel, da arbejdet ikke kan foregå i alt for hårdt vejr. Vi håber derfor på godt vejr i det næste stykke tid.

Efter planen vil reparationen være overstået i slutningen af januar, og så vil vi kunne tage Ny Vesthavn i brug til februar. Det ser vi meget frem til.

Scroll to Top