Kalundborg Havn søger en salgs- og marketingkoordinator til en nyoprettet stilling med reference til virksomhedens salgschef. Vi leder efter en engageret og udadvendt kollega, som har erfaring med kommunikation og sociale medier.
Du er flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk og vil have det daglige ansvar for virksomhedens sociale medier og hjemmeside. Du vil herudover deltage aktivt i salgsafdelingens mange øvrige aktiviteter, herunder bl.a. projekt og forretningsudvikling, dokumentation, diverse administrative opgaver og netværksarbejde. Det er derfor vigtigt, at du trives ved at være virksomhedens ansigt og talsperson udadtil over for kunder og forretningspartnere. Forretningsområderne spænder vidt og berører mange forskellige brancher og varegrupper, herunder bl.a. krydstogt, containere, grøn omstilling og mange flere. Du skal ligeledes være indforstået med, at der kan forekomme rejseaktivitet.
Kalundborg Havn er inde i en spændende udvikling med stor vækst og har i 2022 modtaget prisen som årets virksomhed i Kalundborg Kommune. Kalundborg Havn beskæftiger mere end 20 engagerede medarbejdere med det fælles mål at yde vores kunder den bedst mulige service samt medvirke til at sikre yderligere fremgang og vækst for Kalundborg Havn, herunder at medvirke til udviklingen af erhvervslivet i Kalundborg kommune og på Sjælland. Vi er i en proces med at blive en fuldt digitaliseret virksomhed.
Er du fleksibel, villig til at lære og god til at have mange bolde i luften? Trives du med mange forskelligartede opgaver samtidig med, at du har dit eget ansvarsområde? Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning til denne spændende stilling.
Dine primære arbejdsopgaver
- Dagligt ansvar for sociale medier, hjemmeside og digitale platforme
- Være en aktiv del af virksomhedens salgsafdeling i tæt samarbejde med virksomhedens salgschef
- Udvikling af nye og eksisterende forretningsområder
- Netværksarbejde
- Pleje af virksomhedens eksisterende kunder
- Deltage i arbejdet omkring digitalisering
- Samt øvrige opgaver
Dine kvalifikationer
- Relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, salg, digitale medier eller lign.
- Løsningsorienteret, proaktiv og trives i et uformelt miljø
- Positiv og omstillingsparat
- Gode interkulturelle kompetencer og nemt ved at snakke med nye mennesker
- Flair for IT og bruger af Microsoft Office-pakken
Løn- og ansættelsesvilkår
- Stillingen aflønnes efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst, herunder god pensionsordning
- Stillingen er 37 timer om ugen inkl. frokostpause. Der forventes dog fleksibilitet i forbindelse med rejser, kundemøder, netværksarrangementer mm.
- Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat
Ansøgningsproces:
Send din motiverede ansøgning og CV via QuickApply-knappen ”Ansøg” på linket nedenfor. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Samtaler holdes løbende, og processen slutter, når den rette person er fundet, dog senest ultimo marts.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Michael Larsen på tlf. 3113 1949.
Send din ansøgning og CV via dette link: