Velkommen

til Kalundborg Havns nye hjemmeside

Kalundborg Havn er i bevægelse – og det gælder også vores digitale tilstedeværelse. Med vores nye hjemmeside har vi givet os selv et løft, der matcher den virkelighed og udvikling, vi står i. Det er ikke bare en ny overflade. Det er en ny måde at tænke formidling, funktion og fællesskab på. Kom med bag kulissen her, og bliv klogere på tankerne bag hjemmesiden.

Vi ønskede en hjemmeside, der i højere grad afspejler den havn, vi er i dag – og det arbejde, vi gør hver eneste dag på kajen, i dialogen med kunder og i udviklingen af vores forretning.

En moderne havn fortjener en moderne platform, hvor både vores kunder, samarbejdspartnere og nysgerrige borgere kan finde den information, de søger – hurtigt og nemt. Og hvor man samtidig får et indblik i, hvem vi er, og hvad vi står for.

Derfor satte vi os for at gentænke både form og indhold helt fra bunden.

Fra idé til virkelighed

Hjemmesideprojektet begyndte som et ønske om at gøre det lettere at være kunde og samarbejdspartner – og endte som et større projekt, hvor vi også fik ryddet op, skrevet om og tænkt nyt. Vi har gjort os umage med både struktur, sprog og funktionalitet, så det hele hænger sammen og giver mening.

Siden er bygget op omkring nogle enkle, men klare principper: Den skal være let at bruge, nem at opdatere og behagelig at se på – uanset om man besøger os som kunde, samarbejdspartner, nysgerrig gæst, medarbejder eller journalist.

Hjemmesiden skal i højere grad være levende og i konstant forandring – ligesom havnen er. Derfor har det fra begyndelsen været en vigtig faktor for os, at hjemmesiden har kapaciteten og designet til at understøtte video, animationer og interaktive elementer, så siden bliver en mere levende, brugervenlig og fremtidssikret kanal til omverdenen.

Vi har derfor lagt stor vægt på struktur, overskuelighed og visuel sammenhæng.

Den opgave har vi løst i tæt samarbejde med vores digitale designer, Ida Gårdsdal. Hun har udformet den nye visuelle identitet og har lavet UX/UI på hjemmesiden – det vil sige optimeret ud fra brugervenlighed, så oplevelsen og grænsefladen er behagelig og giver mening.

Resultatet er en hjemmeside, hvor både udseende og indhold hænger sammen – og som står i naturlig forlængelse af Kalundborg Havns øvrige identitet.

Selve udviklingen og opsætningen er udført af webbureauet Webto, som har stået for den tekniske implementering, backend-funktioner, fotos og droneoptagelser. Derudover har de udviklet det interaktive kort til overblik over havnen. Ønskelisten til funktioner og indhold har været lang, og Webto har gjort vores idéer og behov til en velfungerende digital løsning.

Projektet er blevet drevet internt af vores salgs- og kommunikationsteam, men har trukket på viden og erfaringer fra hele organisationen, så vi har kunne skabe en hjemmeside, der afspejler hele forretningen.

Vi er meget stolte over at kunne præsentere vores nye hjemmeside. God fornøjelse. 

Processen kort fortalt

  • Vi har slettet, strammet op og skrevet nyt, så sproget afspejler den havn, vi er i dag – og den, vi gerne vil være i morgen.
  • Vi har valgt en løsning, der gør det lettere for os selv at opdatere siden – så du altid får den nyeste information.
  • Vi har kigget på data, lyttet til brugere og talt med medarbejdere for at forme den helt rigtige hjemmeside.
  • Vi har lagt mange timer, liter kaffe og korrekturrunder i arbejdet. Nogle dage drømte vi i sidemenuer. Men det har været det hele værd.

Hvorfor en ny hjemmeside?

Fordi både Kalundborg Havns forretning og omverdenen har udviklet sig, og der er behov for, at vi kommunikerer på en ny måde. Den gamle hjemmeside har tjent os godt, men den kunne ganske enkelt ikke opfylde vores eller brugernes behov længere. Vi har fået nye arealer, nye samarbejder, nye opgaver og nye brugere, og det stiller større krav til, hvordan vi formidler vores forretning.

Derfor er den nye hjemmeside ikke kun en opdatering i design og funktionalitet. Den er et kommunikationsstrategisk greb, som skal styrke vores rolle som åben og professionel aktør i både den lokale og internationale havnebranche. Samtidig er hjemmesiden et vigtigt redskab i vores arbejde med at positionere Kalundborg Havn som et grønt, strategisk og attraktivt knudepunkt for det blå Danmark.

Vi har ønsket at samle al viden, service og formidling ét sted – i et sprog og et format, der taler til både fagfolk, borgere, kunder og samarbejdspartnere. Den nye side skal ikke bare oplyse. Den skal også inspirere, engagere og invitere til samarbejde.

Nye funktioner og forbedringer

Vi har tilføjet en række nye funktioner og forbedret de eksisterende:

  • 🗺️ Interaktivt havnekort – få overblik over hele havnens arealer, kajer og faciliteter
  • 🗣️ Sprogvalg – oversættelse af alt indhold til engelsk, så internationale brugere kan få del i vores viden
  • 📅 Live anløbsliste – så du kan se, hvilke skibe der er i havn, på vej eller afsejlet
  • 📖 Historisk tidslinje – et dyk ned i havnen og byens 1.000-årige historie
  • 🔎 Bedre søgefunktion og navigation – så du nemt og hurtigt kan finde den information, du leder efter
  • 📱 Mobilvenligt design – så hjemmesiden fungerer, uanset om du er på kajen eller på kontoret

Hjemmesiden vil løbende blive opdateret og videreudviklet, for Kalundborg Havn bliver aldrig færdige med at forbedre og udvikle sig – og det kommer siden til at afspejle.