Krydstogt

Kalundborg havn har i mere end 10 år været krydstogtdestination for flere krydstogtsrederier. Beliggenheden centralt i Danmark og 9 sømil fra T-ruten – dybvandsruten til Østersøen – gør, at Kalundborg ligger perfekt for krydstogter i Østersøen og sejltiden bliver minimeret med ca. 12 timer.

Kalundborg Havn kan imødekomme krydstogtskibe:

Turn around calls – perfekt for skibe med en dybgang over 7,6 meter og kun 1 time og 30 minutters kørsel fra Københavns lufthavn.
Transit calls – en oplagt mulighed for at vise passagerene den unikke natur og de mange charmerende attraktioner i Vestsjælland.
Transfer calls – tilbyd jeres gæster en tur til København undervejs gennem Storebælt.

Et krydstogtsbesøg i Kalundborg en en blanding af aktivitet og afslapning. Vi tilbyder en stor variation af muligheder for, hvordan man kan tilbringe sin dag i Kalundborg.

Kalundborg Havn er medlem af det danske krydstogtsnetværk Cruise Copenhagen Network og den europæiske krydstogtssammenslutning Cruise Europe.

Kalundborg Cruise Port

Kalundborg Havn har gennem de senere år udviklet sig til at blive en fast destination for anløb af krydstogtsskibe. I 2021 indgik Kalundborg Havn en aftale med Global Ports Holding (GPH), som er verdens største uafhængige operatør af krydstogtshavne. Aftalen indebærer, at GPH lejer et areal på Ny Vesthavn, hvor de vil bygge en ny krydstogtterminal.

Aftalen betyder også, at GPH i samarbejde med Kalundborg Havn varetager markedsføringen af Kalundborg Havn som krydstogtdestination og som turn around-havn.

Scroll to Top