Kalundborg Havn får NATO flådebesøg

Ifølge planen får Kalundborg Havn hen over weekenden fra fredag den 26. august til mandag den 29. august besøg af en NATO-flåde bestående af ikke mindre end 4 enheder samtidigt.

Skibene vil blive placeret ved forskellige kajer i havneområdet.

Det er følgende enheder:

Name Deplacement (metric tons) Længde m. Bredde m. Dybgang m. Skib
HNLMS Karel Doorman (A833) 26800 204,7 30,4 7,8 Multifunktionsstøtteskib fra Royal Dutch Navy
NRP Corte Real ( F332) 3180 116 14,8 6,1 Fregat fra Portugal
HNoMS MAUD (A530) 26200 183 26,0 9,0 Norsk støtteskib, after-supplies
HNoMS Roald Amundsen (F311) 5130 134 16,8 7,6 Fregat, Norge

Ifølge det oplyste består besætningerne i alt af ca. 580 personer.

Skibene ankommer for proviantering og pause.

Kalundborg Havn håber, at besætningerne – mens skibene er ved kaj – vil besøge byen, byens butikker og lokalområdet og opleve den lokale kultur og køkken. Vi håber også, at byen vil få en god oplevelse af besøget svarende til det sidste flådebesøg i havnen.

Schultz Shipping A/S, Kalundborg er agent for skibet under opholdet.

Fotoet viser ikke et af de fire fartøjer, men derimod det amerikanske USS Gunston Hall, da det var på besøg i Kalundborg i juli måned.