Ifølge planen får Kalundborg Havn hen over weekenden fra fredag den 26. august til mandag den 29. august besøg af en NATO-flåde bestående af ikke mindre end 4 enheder samtidigt.
Skibene vil blive placeret ved forskellige kajer i havneområdet.
Det er følgende enheder:
Navn | Deplacement (metric tons) | Længde m. | Bredde m. | Dybgang m. | Skib |
HNLMS Karel Doorman (A833) | 26800 | 204,7 | 30,4 | 7,8 | Multifunktionsstøtteskib fra Royal Dutch Navy |
NRP Corte Real ( F332) | 3180 | 116 | 14,8 | 6,1 | Fregat fra Portugal |
HNoMS MAUD (A530) | 26200 | 183 | 26,0 | 9,0 | Norsk støtteskib, after-supplies |
HNoMS Roald Amundsen (F311) | 5130 | 134 | 16,8 | 7,6 | Fregat, Norge |
Ifølge det oplyste består besætningerne i alt af ca. 580 personer.
Skibene ankommer for proviantering og pause.
Kalundborg Havn håber, at besætningerne – mens skibene er ved kaj – vil besøge byen, byens butikker og lokalområdet og opleve den lokale kultur og køkken. Vi håber også, at byen vil få en god oplevelse af besøget svarende til det sidste flådebesøg i havnen.
Schultz Shipping A/S, Kalundborg er agent for skibet under opholdet.
Fotoet viser ikke et af de fire fartøjer, men derimod det amerikanske USS Gunston Hall, da det var på besøg i Kalundborg i juli måned.