Kalundborg Havns Historie
Historien om Kalundborg Havn går langt tilbage – faktisk helt til vikingetiden. Dengang søgte de barske søfarere læ i den naturligt dybe og rolige fjord, hvor de kunne holde øje med fjenden ude på Storebælt. Senere, da Esbern Snare rejste en borg for over 800 år siden, opstod der også et havneanlæg, og herfra begyndte det hele for alvor.
Først lå havnen længere mod vest, tæt ved naturhavnen bag Gisseløre – dengang kaldet Hærvig. Med tiden rykkede den længere ind i fjorden; tættere på den voksende by, jernbaneudvidelsen og den tiltagende industri. Og sådan voksede Kalundborg – med havnen som omdrejningspunkt.
I 1700- og 1800-tallet var Kalundborg Havn et vigtigt led i handelen med korn til Norge, England og Holland. Dampskibe, jernbane og senere industri gjorde havnen til et centralt knudepunkt i Nordvestsjælland.
I takt med tidens behov er havnen blevet udvidet igen og igen, så der er blevet gjort plads til alt fra fiskeri, fabrikker og dampskibe og til senest containere, offshore industri og fødevarekontrol.
Men området har også haft sin militære rolle; fra oldtiden til den dag i dag. Fra vikingetidens krige og middelalderens svenskekrige til moderne krigsførelse under verdenskrige og Den Kolde Krig. I dag har Kalundborg Havn fået ny strategisk betydning som Sjællands eneste NATO-havn, hvor havnens dybde, placering og infrastruktur gør den til et centralt knudepunkt for alliancens tilstedeværelse og mobilitet i Østersøområdet.
En havn i naturligt læ – og i konstant bevægelse
I mere moderne tid har havnen oplevet store forandringer. Under industrialiseringen bliver infrastrukturen betydeligt forbedret, og Kalundborg får jernbane til København i 1874. Eksporten af landbrugsvarer stiger, ligesom flere industrier og produktioner ser dagens lys, og derfor bliver Kalundborg Havn udvidet flere gange for at rumme den voksende erhvervsaktivitet.
På dette tidspunkt er bunden af Kalundborg Fjord primært vådområde og mose, mens Kalundborg Havn mest af alt består af Vesthavnen, hvor der blandt andet er fiskerihavn og færgeforbindelse til Aarhus.
1910 - 1919
Importkompagniet A/S opfører et pakhus i Vesthavnen, som suppleres med en kulgård og jernbanespor helt ned til kaj. Det bliver startskuddet for den industrielle udvikling af havnen. Under 1. verdenskrig bliver Kalundborg Skibsværft opført i det østlige del af havnen. Nu begynder byens erhvervseventyr så småt, og der arbejder op mod 1.000 mennesker på skibsværftet frem til dets konkurs få år senere.
1920 - 1929
Etableringen af Kalundborg Østhavn bliver igangsat lige øst for skibsværftet (omkring kaj 7). Ved årtiets udgang bliver det lukkede skibsværft omdannet til A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat Fabrik, og der bliver bygget havneanlæg til ”Svovlsyren” (kaj 4, 5 og 6). Anlægget står færdigt i begyndelsen af 30’erne med bolværker på den østlige og den sydlige del af anlægget samt en dok på den vestlige side.
1940 - 1949
Den industrielle udvikling af havnen fortsætter, og ”Olieøen” (kaj 10 og 11) anlægges til tankbåde. Arbejdet færdiggøres på omkring 4 år, og anlægget bliver senere suppleret med jernbanespor.
1950 - 1959
Havneudvalget vedtager at udvide Østhavnen med 60 meter i det område, der i dag ligger mellem kaj 7 og 9. Importkompagniets gamle kulgård bliver revet ned, og der opføres i stedet en 48 meter høj kornsilo, som DLG senere kommer til at eje.
1960 - 1969
Østhavnen udvides og uddybes yderligere for at imødegå behovet for plads til den voksende færgetrafik. På den nordlige side af Olieøen etableres færgeleje i med bolværk, opmarchpladser, vejanlæg osv. til Juelsminde Kalundborg Linien. Olieøen udvides til syd med opfyldningen af et vandareal på 50.000 kvm. Senere opkøber havnen Det Forenede Olie Kompagnis olieanlæg på området og begynder etableringen af færgeleje ii samt ombygning af færgeleje i og Oliebroen (kaj 11). Da Østhavnen er færdigetableret i midten af 60’erne løber de samlede investeringsomkostninger op i 18,8 mio. kr.
1970 - 1979
Etableringen af Sydhavnen påbegyndes med etape 1, som inkluderer anlæggelsen af kaj 12. Kajen får tilnavnet ”Sukkerkajen”, fordi der er mange sukkerskibe, der laster sukker derfra. På det tidspunkt slæber havnearbejderne sækkene på op til 50 kg stykket uden brug af maskiner eller redskaber. Der indkøbes en elektrisk Århuskran til losning og lastning, som stadig er i drift på kajen i dag. Op gennem 80’erne gennemføres Sydhavnens etape 2 og 3 med udvidelse og etableringen af kaj 13 og indkøbet af yderligere en elektrisk kran.
1990 - 1999
Ved Fuglebæksåens udløb påbegyndes etableringen af Dokhavnen, hvor ankerklodser og pyloner til Storebæltsbroen bliver støbt. Jorden fra tørdokken anvendes til at udvide Sydhavnen yderligere, og kaj 15 bliver anlagt. Havnedirektør Bent Rasmussen tiltræder i 1995 og en af de store arbejdsopgaver bliver at omdanne Kalundborg Havn fra en af Danmarks største færgehavne til en af Danmarks største industrihavne.
2000 - 2009
I begyndelsen af det nye årtusinde bliver Kalundborg Havn omdannet til kommunal selvstyrehavn, og få år efter opfører havnen en ny administrationsbygning i Østhavnen (Baltic Plads 2). Kaj 9 bliver udvidet og genopbygget, og omtrent samtidig indvier havnen kaj 17 i Dokhavnen. I 2004 bliver Kalundborg krydstogtdestination. M/S Costa Marina anløber Kalundborg Havn som det allerførste krydstogtskib, og siden har havnen modtaget flere end 80 krydstogtskibe. Sammen med Schultz Shipping etablerer Kalundborg Havn datterselskabet Kalundborg Tank Terminal til lagring og håndtering af flydende bulk.
2010 - 2019
Den oprindelige kornsilo i Vesthavnen (DLG-siloen) er med årene blevet udvidet flere gange og toner frem som en gigantisk cementklods ved havnefronten. I 2015 bliver DLG-siloen revet ned, og Kalundborg Havn sælger den gamle Vesthavn til Kalundborg Kommune, som begynder etableringen af havneparken. Kalundborg Havn igangsætter opførslen af Yderhavnen (Ny Vesthavn), hvor kaj 18 bliver etableret.
2020 - nu
Kalundborg Havn etablerer containerterminal i Yderhavnen i samarbejde med APM Terminals. I forlængelse af samarbejdet skaber partnerne projektet ”Sjællands Grønne Gateway” med ambitionen om at etablere verdens første CO2-neutrale containerterminal. Projektet vinder Danske Havnes Bæredygtighedspris i 2024.
