Forside / Terminaler
Terminaler – til ethvert behov
Her kan du få yderligere information om vores forskellige terminaler og terminalernees faciliteter.
Bulkterminal
Kalundborg Bulk Terminal I/S er en af Danmarks største bulkterminaler. Den ligger i Kalundborg Sydhavn på kaj 12 og 13.
Terminalen tilbyder effektiv aflæsning, opbevaring, ompakning og videredistribuering af fx foderstoffer, korn og træpiller. På terminalen finder du flere af vores kraner og højteknologiske løsninger, der sikrer en smidig og hurtig håndtering af godset.
Faciliteter:
- 2 portalvippekraner, løfteevne op til 25 tons
- Evt. Sennebogen til losseoperationer (mobilt)
- 240 meter kaj med 10 meters dybgang
- 240 meter kaj med 12 meters dybgang
- Ro/ro-leje
- Brovægt
- Transportbånd til losning af 300 tons/time, lastning af 900 tons/time
- Tørrefaciliteter op til 100 tons/time
- Lagerplads og pakhuse til 115.000 tons tørbulk (hvede)
Du kan læse meget mere om bulkterminalen her:
Containerterminal
Kalundborg Containerterminal er placeret i Yderhavnen ved kaj 18 og har op til 15 meters vanddybde. Terminalen er udstyret med moderne kranløsninger og har direkte adgang til sjællandske transportnet og er lokaliseret tæt på den kommende Kalundborgmotorvej. Terminalen drives af APM Terminals og er velegnet til skibe med stor dybgang.
Faciliteter:
- 2 elektrificerede Gottwaldkraner, løfteevne op til 150 tons
- Reachstackers, reefer plugs og terminaltraktorer
- 500 meter kaj, op til 15 meters dybgang, 50 meter kajgade
- Højteknologisk containerhåndtering
- Kort terminaltid på ca. 10 minutter
- Direkte adgang til landevej og regional infrastruktur
- Logistikcenter til mellemlager, ompakning og transport
- Grænsekontrol af told, fødevare og veterinær fra tredjeland (920 m2 inkl. 56 m2 køle/frys)
Du kan læse mere om vores containerforretning, vores grænsekontrolfaciliteter eller om terminalens logistikcenter her:
Tankterminal
Kalundborg Tank Terminal (KTT) rummer en stor tankfarm, som anvendes til ind- og udskibning samt oplagring af forskellige typer flydende bulk, herunder olieprodukter og kemikalier. Flydende bulk håndteres fra kaj 10 og 11, og tankterminalen ligger i forlængelse af kajerne.
Det er Kalundborg Tank Terminal, der arrangerer losning og lastning af skibe, overvåger de oplagrede produkter samt tilbyder andre tankrelaterede ydelser.
Faciliteter:
- 38.000 m3 tankopbevaring
- 17 tanke
- 200 meter kaj med 8 meters dybgang
- 150 meter kaj med 9 meters dybgang
- Mulighed for korttids- og langtidsleje
- Fleksibel lokalplan til opførelse af flere tanke
- Tilslutning til varme eller køl
- Brovægt
Du kan læse meget mere om Kalundborg Tank Terminal (KTT) her: