Ny Salgs- og marketingkoordinator hos Kalundborg Havn

Kalundborg Havn har pr. 17. april ansat Clara Bøsling i en nyoprettet stilling som Salg- og marketingkoordinator i vores salgsafdeling. Clara får ansvaret for Havnens sociale medier og hjemmeside, derudover skal hun deltage i aktivt i salgsafdelingens mange aktiviteter herunder bl.a. projekt- og forretningsudvikling og krydstogt.

Som tidligere annonceret har Kalundborg Havn oprettet en ny stilling, med fokus på branding og markedsføring som led i den fortsatte udviklingsrejse som havnen er på. Clara Bøsling bliver ansvarlig for Kalundborg Havns digitale platforme, men vil også være en del af salgsafdelingens øvrige arbejde.  

Med Claras baggrund indenfor virksomhedskommunikation og social media management er hun et rigtig godt match til stillingen. Hun har før været en styrende del af lignende aktiviteter, og hun ser frem til at udvikle havnens platforme. Hun har også flere års erfaring indenfor salg, som hun glæder sig til at komme tilbage til.  

Clara er 28 år og har tidligere arbejdet med podcast, hvor hendes rolle var indenfor både branding, koordinering og produktion.  

Hun kommer senest fra en stilling som Kommunikationskonsulent i Teknologirådet. Her arbejdede Clara både med rådets egne sociale medier og hjemmeside, men ligeledes i en projektlederrolle for rådets kunder, hvor hun rådgav om SoMe, hjemmeside og strategisk kommunikation.  

Vi ser frem til at drage nytte af Claras viden og erfaring indenfor hendes felt, og vi glæder os til at lære hende om havnebranchen og vores mange forretningsområder.   

Scroll to Top